Mine Erindringer

Jeg er født 6. jan. 1936 på Østby mark som ældste af en søskendeflok på 4. jeg har egentlig kun gode erindringer om min tidligste barndom, som for de fleste er det nok sådan at mange af "erindringerne" i virkeligheden er andres beretninger, en begivenhed er dog helt sikkert erindring, og en der satte sig grundigt i min hukommelse, jeg var blevet anbragt hos min morfar og mormor, på årstiden kan jeg regne ud at det har været i forbindelse med min bror Olavs fødsel (6. nov. 1938), jeg var altså knap 3. år gammel.

Stedet er Bakkegården, Skuldelev, min Moster Anna har været hjemme for at hjælpe til i landbruget, hun og jeg var ude i roemarken for at trække nogle roer med top til ekstra tilskud til køerne, der er jo ikke meget græs på den tid. Jeg skal også prøve at trække en roe op, og formentlig for sjov står jeg og svinger den rundt ved at holde den i toppen, roetoppen knækker og roen rammer min Moster i nakken, på den årstid er roetoppe gerne våde og roen er fyldt med jord så min Moster skælder ud, ja det er blevet husket dendag i dag kan jeg genkalde mig hele situationen i hukommelsen, der er nok ingen tvivl om at det har været en voldsom begivenhed og i stærk kontrast til det at være enebarn. 

En anden situation foregik hos vores nabo han hed Anders og havde en ældre ejendom, en aften vi var vi var på besøg der viste han nok egentlig min Far den tids radio "et krystalapparat" det var mit første møde med en for mig forunderlig verden der jo har udviklet sig en del siden, og jeg husker tydeligt fornemmelsen da jeg sad der med hovetelefonerne på, men min facinitation er egentlig ikke ændret siden.

En sidste erindring fra Østby Mark har sat sig spor på en anden måde.  Jeg havde fået en kælk og den skulle naturligvis bruges. Jeg var forresten selv blevet sendt i Brugsen og hente den, sådan kunne man dengang, men tilbage til situationen jeg var kørt ud på isen i et nærliggende vandhul og isen brast, jeg kan fornemme det kolde vand og at jeg havde hovedet under vand, uden dog at vide hvor længe, men jeg husker at nabosønnen Erling trak mig op, og derefter står det mig klart at jeg blev anbragt med varmedunk og pasning i stuen. Som jeg har berettet var jeg ene inde og hente min kælk i brugsen og det er nok en ting i min bardom som er kendetegnende for tiden og måske også mig at det kunne lade sig gøre at sende mig lille fyr afsted helt alene, jeg husker f. eks. også at jeg selv gik til anden nabo og blev klippet, egentlig kan jeg kun synes at børn i dag bliver snydt for meget når de ikke oplever den slags ting, deres uselvstændighed og manglende selvværd må nok kunne tilskrives den slags ting. Jeg var også med min far i kirke, grundet vintrene dengang var det henlagt til Østby skole, ligesom jeg "hjalp til" med at rydde sne på vejene, dengang havde landmænd snekastningspligt, det foregik med skovl og ikke mindst hestetrukket sneplov. 

Det var ikke en fordel at jeg blev storebror, jeg indledte med en smertende erindring, en anden og mere smertende, da den lille familie skulle på besøg hos min Faster og Onkel i Tjørnelunde der ligge i nærheden af Ruds Vedby, en tur på vel 80- 85 km. på cykel, jeg har været 4- 5 år på den tid, min sædvanlige plads i en stol bag på min mors cykel var overtaget af min bror Olav, gode råd var dyre og pengene små så der blev bundet en kornsæk rundt om stangen på min fars cykel, skal vi gætte på at turen tog ca. 5. timer på den tids veje og det var hver vej, man skal huske på at da sækken var bundet omkring stangen kunne den jo også dreje rundt, jo jeg husker at jeg var bange og nærmest klamrede mig til styret.

Elektriciteten var ikke nået til alle dengang og jeg stitede først bekendskab med den da vi kom til Biltris samtidig lærte jeg også telefonen at kende, selve flytningen foregik med hestevogn, køerne måtte dog selv gå vejen, og jeg skulle nu opleve noget helt nyt da vi nåede til høsten nu foregik den med selvbinder fordi man havde halvpart i en sådan, jeg husker hvordan jeg stod og spekulerede på at nu fik jeg måske aldrig brug for den lærdom jeg havde tilegnet mig, nemlig at kunne binde neg med strå. Selvbinderen blev også årsag til en meget kedelig oplevelse, jeg var i i marken i høsten, min far kørte selvbinderen, jeg husker tydelig det ikke særlig gode humør min far altid var i ved den lejlighed, som 5-6 årig havde jeg ikke nogen opfattelse af hvad der var i vejen med ham, som andre børn syntes jeg det var sjovt at holde mig fast bagpå og køre med, det jeg holdt fast i var den stillestang med pal som man brugte til at regulere stubhøjden, der var bare det at der hvor jeg holdt fast var der hvor han skulle have fat når han skulle justere, min far tog håndtaget og desværre kom min venstre langefinger i klemme, jeg skreg så højt jeg kunne, men min fars reaktion kom bag på mig, han blev vred og skælte ud og jeg løb hjem til min mor og fik noget forbinding på, hvad der skete mellem minme forældre ved jeg ikke, men jeg husker tydeligt hvordan min far ignogrerede min dårlige finger, resultatet af den oplevelse kan stadig ses. 

Jeg indledte med at fortælle om da jeg var anbragt hos mine bedsteforældre da min bror Olav blev født, det skulle gentage sig da min yngste bror Verner skulle fødes, denne gang sammen med Olav, jeg husker denne på en aller anden måde lidt dystre stemning der var i hjemmet, vel nok fordi jeg nu boede hos nogen mennesker der var en generation ældre end mine forældre. En ting jeg også mindes var at vi var kørende en tur til Skoven ved Jægerspris for at besøge min moster Jenny og min onkel Sigfred som havde et landbrug her, noget han senere var heldig at kunne afhænde til det militære skydeterræn, her kunne jeg såvidt jeg husker for første gang hilse på min fætter Egon, jeg husker også min kusine Ida. Egon og jeg husker jeg legede i laden i en bunke halm, børn i dag kender vist ikke dette da al halm i dag jo er pakket i baller.

Hjemme igen havde jeg en stærk oplevelse, som jeg ikke nærmere kan tidsfæste, jeg kommer ind i køkkenet og ser min mor forsvinde bagud ind i bryggerset og da jeg kommer efter hende fortsætter hun hun videre bag ud ved et udhus som var der, jeg kommer hen til hende, og netop da jeg rører ved hende skubber hun mig væk, i dag er det klart for mig at hun ikke ville have at jeg skulle se at hun græd. Ubevidst var der noget der sagde mig at der var uoverensstemmelser mellem mine forældre, noget jeg ikke før havde set eller hørt, det var virkelig en stærk oplevelse for mig, om det havde forbindelse med det næste ved jeg ikke, men min far havde fået halvpart i en mælketur til mejeriet i Kirke Hyllinge, det har uden tvivl givet problemer, for han havde ikke nogen vogn at køre mælkejungerne på, her trådte så min bedstefar til, jeg husker at der kom en gammel vogn som bedstefar skilte ad og undervognen fik et nyt lad på, så det var mugligt at bruge den til at tranportere mælkejungerne på den. Senere har jeg undret mig meget over at minfar ikke deltog i dette arbejde, som han jo dog måtte være stærkt interreseret i, jeg ved ikke hvad det er, men noget får mig til at kæde de to begivenheder sammen. Det skete altsammen før min skoletid så jeg var hjemme og gik sammen med min bedstefar og så hvad han lavede.

Med hensyn til min far, så blev jeg tidligt klar over hans vege måde at stå til ansvar på. Ingen tvivl om at han ikke fik lavet ret meget jeg husker hvordan han sad ved bordet ude i køkkenet, hvis nogen kom skammede han sig uden tvivl og forsvandt gennem bryggerset og ud i stalden.

Før min skoletid var jeg en tur i Roskilde på sygehuset for at få fjernet polypper, det har nok varet en hel dag med bedøvelse og opvågning, siden har jeg fået det samme gjort en del gange, heldigvis  foregår det på en meget nemmere måde i dag.

Jeg har ikke nævnt min farmor endnu, men hun kommer ind i billedet da min  far lejede skolejorden i Biltris, den var hun nabo til. Jeg tror nok det i tid ligger før min far fik mejerituren, for han har nok ikke haft begge dele samtidig, min farmor boede ved siden af skolen og hun havde en del omgang med lærerinden Frk. Larsen der boede på skolen sammen med som søster der var enke.

Skoletiden var starten på og begyndelsen til en hel ny verden for mig, jeg husker tydeligt min første skoledag, min mor fulgte mig derhen og overværede så vidt jeg husker den første time, vi fik udleveret bøger og forinden havde jeg fået en skoletaske i form af en rygsæk, helt nyt alt sammen. Da vi skulle hjem sørgede lærerinden for at jeg kom til at følges med naboens datter Ruth der var et par år ældre end jeg. Nu skulle jeg også få lært at læse og skrive samt regning, læsningen er nok det der igennem tiden har haft den største betydning for mig, i det hele taget var skolen en spændende tid med mange positive oplevelser, desværre var der også mindre morsomme ting imellem, det var sådan at i klasselokalet blev man placeret efter alder således at de ældste sad forrest, alt gik godt første og andet år, men det tredie år hvor jeg og en dreng der hed Leif skulle have siddet forrest skete der det at der kom en ny dreng som var søn af properitær Hemmingsen på Egholm Møllegård som helt ny i første klasse, nu skulle det gå op for mig at der var forskel på mennesker, Leif og jeg, et par husmandsbørn kunne ikke sidde foran en properitærsøn, der var klasseforskel simpelthen. En anden ting somjeg først som voksen har fundet ud af var at når vi for eksempel havde læsning, blev det så at sige programmeret på den måde at vi efter tur forud fik anvist et stykke vi skulle læse, jeg troede lærerinden fulgte med, men nej hun var samtidig med lærergerningen også kommunesekretær, og havde travlt med at føre kommunens regnskab.

Blandt de gode traditioner i skolen var dette at vi hveert år gik en tur ned og legede i Egholm slotspark, her kunne vi børn så lege og synge hele dagen til vi begyndte hjemturen.

Min første cykel fik jeg på den måde at den moster jeg i sin tid ramte i nakken med en roe købte en ny cykel, og fik så hendes aflagte, børnecykler var ikke almindelige på den tid, så det var sådan at man fjernede sadlen fra en damecykel og den blev så forsynet med særligt beslag der gjorde det mugligt at montere den  på saddelrøret og længere nede. Nu blev min verden større, men desværre var vort land besat, det gjorde at det ikke var mugligt at købe cykeldæk, her var min morfar igen manden der havde løsningen, et gammelt lastvognsdæk blev skåret i strimler og lagt på fælgen i stedet for dæk og slange. det var ikke så behageligt at køre på,men det kunne lade sig gøre, senere fik jeg igen ved min mosters mellemkomst en cykel, denne gang en voksen herrecykel, men den var for stor til mig, der måtte kunstgreb til for at jeg kunne cykle, stellet blev simpelthen skåret ned så den blev lavere.

Mit forhold til min far var efter den episode som jeg allerede har fortalt nok lidt specielt, uden at jeg nærmere kan berette hvordan, men han var jo også manden der kunne få mig til at føle mig betydningsfuld på sin egen måde, jeg husker tydeligt at jeg flere gange har været et ærinde hos sognefogeden der boede i Gershøj for at betale nogen penge, senere er jeg godt klar over at det var skat der var gået til udpantning, det jeg også husker var den venlige og rare måde jeg blev modtaget på hos sognefogeden, og ikke mindst hans kone der altid havde noget lækkert til mig, senere blev turene udvidet til at køre til Lille Karleby for at betale sygekassepenge, igen er der jo ingen tvivl om at der var blevet rykket for pengene, men stadigvæk syntes jeg jo det var meget værd at jeg kunne være nyttig, nok ikke helt klar over at den økonomiske situation hjemme var temmelig anspændt. Det var jo også sådan at da min  far fik lov at købe sit barndomshjem fulgte der den forpligtigelse med han skulle betale  husleje og sygekasse for min farmor, det var i virkeligheden en videreførelse af den aftægtsordning som hun oprindelig havde haft med min farbror, der skete så det at forholdet mellem min farmor og min tante ikke var det bedste, derfor blev den ord ning lavet, der var også noget med levering af kartofler og andre grøntsager, men det er jeg ikke rigtig inde i. Alt dette overtog min far men det blev forsømt, og min farmor måtte betale af sin sparsomme aldersrente som det hed på den tid. Da jeg blev ældre blev mine forpligtelser udvidet til tage med bussen til Roskilde og betale terminspenge, og når det var nødvendigt er det jo nok sikkert at det var fordi også de var gået til udpantning således var der altså ikke tid til at sende dem med posten.

Min mor kom fra en familie hvor mansatte en ære i at tingene var i orden på flere måder, og det har uden tvivl pint min  moder at det ikke kunne lykkes for hende at få det til at glide rigtig i vores familie, men at tingene tværtimod sejlede lidt rigeligt. Derfor når vi skulle til familiefødselsdage var min  moder altid bange for at vi drenge skulle vise hvor sultne vi altid var, det kunne jo sige noget om hvordan forholdene var hjemme, så for at i ikke skulle vække for megen opsigt ved at kaste os over festmaden, blev vi altid fodret godt med kartofler og rugbrødsmadder inden vi skulle afsted, der er næppe tvivl om  at vi tog godt fra når vi kom i byen, for vi var ikke vant til al den gode mad vi fik ved sådanne lejligheder, og ingen tvivl min moder var flov over at vi på den måde viste over for hendes familie at vi ikke var vant til at få god mad, jeg kan levende forestille mig at min moster Karla på Kyndeløse mark kunne komme med nogle spidse bemærkninger om det, det var hun ret kendt for.

Ti år gammel fik jeg mig en søster, også denne gang blev jeg sendt afvejen da fødslen skulle ske, nu sammen med Olav til Tjørnelunde hos vores faster og Onkel, to utroligt hjertevarme mennesker, de havde om mugligt nok endnu mindre at leve af end vi havde hjemme hos os, med i alt ni børn har det uden tvivl været virkelig små kårm men det er sikkert : min Onkel sled i det og min Faster vendte hver en øre inden den blev givet ud. Jeg husker at min fætter Hans, der var den ældste hentede os i Biltris, og det var også ham der rejste med os tilbage da vi skulle se vor søster for første gang. at der er sket ting som vi nbørn ikke har været vidne til er heælt sikkert, som voksen har jeg erfaret at der forud for fødslen var et opgør mellem mine forældre, fordi min far mente det var unødvendigt med en Jordemoder til assistance, den nævnte Jordemoder var en meget kontant dame med ordet i sin magt, hun har nok været i stand til at sige nogen tin g som min Far ikke brød sig om at høre, for en ting var at han ikke passede sit arbejde, men at høre det fra andre var mere end han kunne lide. 

At min Far ikke passede sit arbejde blev jeg mindet om hver gang familien skulle komme på besøg, min Mor og jeg havde travlt med at rydde op og gøre rent rundt om bygningerne, hvor der bl. a. flød med halm og også gødning der ikke var nået at komme på møddingen, der var i reglen flere vognlæs såvidt jeg husker. Jeg var godt klar over at det var fordi man ikke skulle se  hvor dårligt min Far passede sine ting, og det gav mig en underlig følelse af at der var ting der skulle skjules, og på en eller anden måde følte jeg mig ufri af samme grund, og jeg lærte hurtigt at der var ting der ikke skulle siges, men også at jeg altid kunne henvende mig til min Bedstefar, ham kunne man ikke skjule noget for. Han kom og hjalp når der skulle slagtes og var i det hele taget hjælpsomheden selv, han havde afhændet Bskkegården i Skuldelev til min Onkel og Moster, og mine Bedsteforældre boede nu i Kirkehyllinge. En anden ting min Bedstefar klarede var Rep. af stråtaget, han var en mand der virkelig havde hænderne skruet rigtig på, og da der efterhånden ikke mere var råd til tækkerør, var det ham der kom og lavede langhalm af rugen, et stort arbejde fordi den skulle tærskes med plejl for at få mest mugligt strå ud af den. Da han så hvorleds vores cykler så ud gav han mig et kursus i at lappe cykelslanger, og justere og reparere kæden og meget mere. Langt op i tiden har jeg følt en forpligtelse til at være den der om ikke tog ansvar for familien, så dog holdt øje med tingene, jeg er ret sikker på at det blev grundlagt i min barndom.

Da jeg blev ti år gammel var det tid at komme i Centralskolen, Jeg husker tydeligt dagen med nye skolekammerater, fordi vi nu også var sammen med dem der havde gået i Sæby forskole, ydermere var der dem jeg kendte fra de ældste klasser i Biltris forskole, plus de jævnaldrende fra Sæby. Alt var spændende store lyse lokaleer, nye fag var der også, og ikke mindst nye spændende bøger at læse i. Nu kom der også andre ting ind i billedet, der var børn der med tiden skulle i Realskolen, jeg syntes alt var spændende, og havde vældigt mod på at læse  noget, det var helt klart ikke alle børn der havde den indgangsvinkel. Det viste sig ret hurtigt at jeg og en af pigerne hørte til de kvikkeste i klassen, ja vi var nok de to bedste, og på en eller anden måde fandt vi sammen, ja vi mødte endda tidligere end de andre for at vi kunne tale om hvad vi havde for den pågældende dag, det foregik selvfølgeligt meget stilfærdigt og delvist hemmeligt, for vi ville jo ikke drilles som "Kærester" af de øvrige, så lige så snart de begyndte at komme gik vi tilbage til hver sin ende af skolegangen. Med tiden kom jo den dag hvor vi måtte skilles fordi hun skulle gå i skole i Roskilde, det havde desværre den virkning på mig at mistede en del af lysten til skolearbejdet, der manglede simpelthen noget der udfordrede mig, og det blev ikke til så meget de sidste to år i skolen.

Der skete også det de sidste år i skolen at jeg kunne tænke mig en ny cykel, den som jeg har beskrevet og som fik stellet skåret ned, passede ikke så godt mere, men penge var der jo ikke noget af så jeg måtte selv finde en løsning, den kom, i skolen hvor en kammerat der havde en rute med ugeblade sammen med sin søster ville holde op. her sprang jeg til og det blev til mange andre ting som jeg selv fik penge til, så fik skolearbejdet ikke så megen interesse mere, jeg fik gjort nye erfaringer i min tilværelse som forretningsmand. Det var en virkelig god tid for mig, at jeg kunne tjene mine egne penge, jeg var stolt da jeg kunne købe en bedre omend brugt Cykel, og senere købe en Dynamolygte til den. Jeg skulle sælge ugebladene og afregne til Gutenberghus, så der skulle være orden i regnskabet.

Med tiden skulle jeg gå til konfirmationsforberedelse hos præsten i Sæby, det var noget nyt der kom ind i mit liv, jeg husker at jeg spekulerede meget på det med kristendom, men jeg blev da Konfirmeret. Det skete i Gershøj Kirke, det var meget højtideligt, sådanat være dagens midtpunkt, der var skrevet sange af min Farbror Peter og mi n Onkel Sigfred, jeg husker at min Bedstefar holdt tale. Af gaver kan jeg kun huske at jeg fik et Bokskamera af min Farbror Laurits og Tante Ingrid, det var med til at åbne en hel ny verden for mig, nu kunne jeg fotografere, Noget jeg har dyrket meget igennem tiderne og stadig gør.

Jeg må ikke glemme musikken, når det først er nu jeg skriver om det er det ikke mindst fordi jeg havde det lidt ambivalent med det, jeg ville gerne spille, men her kom noget underligt ind i det fordi: SAt det åbenbart var meget "fint" i min fars øjne at spille Violin, så det var det jeg skulle. Jeg kom til at få timer hos min elskede skolelærer Paul Fogh det var meget godt, men jeg ville helst have spillet Klaver, senere har så klaret det hele på min egen måde med Harmonika og senere Hammondorgel, og heldigvis har jeg stadig musikken i en alder af 85 år så er det en af de få ting jeg stadig kan.

Det har altid været mit ønske at når jeg spillede så skulle det ikke bare være for mig selv, men med den korte tid jeg havde fået undervisning var der jo grænser for hvilket publikum jeg kunne få, derfor valgte jeg i hemmelighed at slutte mig sammen med et par rutinerede Balmusikere. Det med det hemmelige klarede jeg nemt for jeg var kommet ud og tjene Bønder som det hed, så det var bare at flytte uden for Kommunen. Og det var nødvendigt at det var hemmeligt fordi min Far så det som noget mindreværdigt at være Spillemand,